AI deklaration - Sådan bruges AI hos Vores Dialog

Hvem har lavet hvad, er et vigtigt og godt spørgsmål at stille til dem som udgiver indhold og redskaber som fx voresdialog.dk. Vi har alle brug for at vide hvor indhold kommer fra og hvem der er afsenderen.

Vores Dialog er skabt af Psykoterapeut MPF Morten Nielsen. Morten har arbejdet med terapi og personlig udvikling siden 2008. Detaljerne i forhold til anvendelse as AI i fremstilling af Vores Dialog er beskrevet nedenfor.

Sådan er Vores Dialog skabt

For 18 år siden fik jeg første gang en spire til idéen om det, der i dag er voresdialog.dk.

Jeg købte derfor voresdialog.dk og har haft det siden. Ideen har fået lov til at modne gennem årene og har haft mange udtryk. Idéen har nu endelig fundet sin form som et samtaleredskab til par, der gerne vil tættere på hinanden, lære hinanden bedre at kende og skabe plads til de samtaler, der ellers let forsvinder i hverdagen.

Idé samt struktur og format i rejserne er skabt uden anvendelse af AI. Det er et arbejde jeg har arbejdet med rigtig længe.

Tekster på de introducerende indholdssider som forklarer hvad Vores Dialog er, har jeg skrevet, men har haft AI på sidelinjen i enkelte passager til at hjælpe mig med at forklare mig tydeligt. Det er ikke altid let at forklare en idé helt klart og tydeligt. Alle tekster har jeg gennemskrevet til sidst, da AI-sprog i mit perspektiv er floskel-agtigt og tamt.

Tekster til opgaver, filosofi, årstidsrytme, inspiration og konceptet om redningsbåde er skabt helt uden anvendelse af AI og igennem de sidste 18 måneder. AI har dog været anvendt i de sidste faser i rollen som redaktør, til at præsentere alternative formuleringer, der hvor jeg ikke fik formidlet ideen klart nok. Alle tekster har jeg i de sidste korrekturgang gennemskrevet og rettet til.

Billeder og illustrationer er alle frembragt med AI billedværktøj. Jeg har givet præcise beskrivelser af hvad der skal fremstilles. Vi har kæmpet lidt, haft det sjovt og produktet er det du ser på siderne på Voresdialog.dk. 

--o--

Jeres samtaler tilhører jer

Vores Dialog er desuden bygget ud fra et klart princip om at det I taler sammen om, ikke må og skal ikke kunne gemmes i et system. Vores Dialog har derfor ingen funktion, hvor I kan indtaste eller gemme det, I taler om, og jeres samtaler behandles derfor heller ikke af AI.

--o--

Vurderet i forhold til EU AI Act

AI-deklarationen er gennemgået med hjælp fra ChatGPT og vurderet i forhold til transparenskravene i EU AI Act. Vurderingen er, at Vores Dialog har en høj grad af åbenhed om, hvor og hvordan AI indgår i udviklingen – og på flere områder beskriver brugen mere tydeligt, end lovgivningen umiddelbart kræver.

Særligt fremhæves den klare arbejdsdeling mellem menneske og AI samt det tydelige menneskelige ansvar for det færdige indhold.

--o--

Vores Dialog handler udelukkende om at udvide muligheder for og udvikle glæden ved at tale sammen. Det giver liv som er dejlige at være i.